
Forfatter
Mette Reinhardt Jakobsen
Skriver om mennesker og steder og hverdagslivets absurditeter.
Født og bosiddende i Aarhus. Uddannet cand.mag. i fransk og medievidenskab, fagjournalist og master i konferencetolkning. I 2009 debuterede jeg med fem digte i Hvedekorn. Har udgivet både fag- og skønlitteratur, og har modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Autorkontoen.
Følg med
Jeg skriver om de ting, jeg ser
—
Et fleksibelt foredrag
—
Foredrag 1:
Den svære bæredygtighed
Med udgangspunkt i klimaromanen Den dag Bitte blev bæredygtig, lægger foredraget op til samtale om, hvorfor det kan være så svært at få de gode intentioner om en grønnere livsstil ført ud i livet. Hvornår bevæger man sig fra gejst til fanatisme? Hvor meget kan (og skal) det enkelte menneske selv gøre? Og hvordan er det overhovedet at være menneske lige nu, i en tid der er spændt ud mellem en romantiseret fortid og en dystopisk fremtid?
Den dag Bitte blev bæredygtig er en kort, skarp fortælling om kvinden Bitte, der beslutter sig for at gøre noget for klimaet. Romanen er en karikeret fremstilling af en klimaaktivist, der kammer over, men lige bag latteren lurer alvoren.
Foredrag 2:
Fra Paris til udkantsfrankrig – og livet som udlandsdansker
Et foredrag om Frankrig, det franske samfund, og Frankrig set med danske øjne.
Oplægget skræddersys og tilpasses, så det passer præcis til jeres målgruppe og interesseområde.
Med udgangspunkt i de to romaner, No. 54 og Ingen vil bo i Thionville, tager jeg udgangspunkt i et eller flere af de følgende områder:
– Livet på en parisisk arbejdsplads, set med danske øjne
– Det pæne Paris vs. Udkantsfrankrig med sociale spændinger, store økonomiske problemer, arbejdsløshed og masser af machokultur.
– Livet som udlandsdansker, franske klasseskel og de valg og tilfældigheder der gør, at man finder et sted, man kalder hjem.
Jeg har i løbet af det seneste år holdt lignende oplæg ved en lang serie arrangementer hos Alliance Française i Danmark, og derudover også i de danske kirker i hhv. Luxembourg og Paris.